Monitering
Med mange års erfaring fra traditionel sætningsmåling og grundigt kendskab til markedets mest avancerede udstyr, kan SMT Nordic, under selv de mest krævende forhold, opfylde de skrappeste krav til målingerne.
HVAD ER PROFESSIONEL MONITERING?
Professionel monitering handler om, at du får den nødvendige information om bevægelser, spændinger og tryk, når elementer flyttes, rykkes eller skubbes.
Vi har nøjagtigt de instrumenter og viden der skal til, for at give dig den nøjagtige information, når tolerancerne for bevægelser overskrides.
Vores samarbejde med vores medejere HLM Group, tyske Angermeier og østrigske Geodata, sikrer os den tværfaglige viden, der gør, at vi kan kalde os førende specialister i Norden inden for monitering af bygge- og anlægsprojekter. Læs mere om, hvordan det hele startede her.
Foruden alt det rette udstyr, så sælger vi know-how. Vores erfarne og specialiserede medarbejdere er det, som gør vores kompetencer og løsninger stærke. Det er grunden til, at vi kan levere tryghed og tillid på baggrund af kompetent rådgivning.
OVERVÅGNING SIKRER HURTIG REAKTION
Vores overvågningssystem, KRONOS, indsamler og kombinerer data fra de forskellige sensorer og instrumenter, vi installerer. Det gør det muligt at få specialiserede evalueringer og visualiseringer. Derudover rapporterer systemet og alarmerer den ansvarlige for byggeriet, hvis der opstår ændringer i det moniterede.
Måleresultaterne bruges til kontinuerlig overvågning af deformationsadfærd, teknisk og økonomisk optimering og tilpasning af konstruktionsmetoderne.
Da sensorerne sender information automatisk til KRONOS, er der ingen afbrydelser eller forstyrrelser af byggeaktiviteterne på byggepladsen.
Vil du høre mere om vores overvågningssystem, så tag endelig kontakt til os.
Moniteringsarbejde ved Naturhistorisk Museum, København
OPSÆTNING AF DATA OG WORKFLOW
Ud fra en dialog med jer omkring projektets risikofaktorer, rådgiver vi jer til den bedste metode til monitering af projektet. Vi sørger naturligvis også for at udvælge og installere de rette instrumenter.
Hvad sker der med data fra indsamlingen?
Al data fra instrumenter og sensorer bliver overført til en såkaldt ’Oberserver Box-PC Observer Client’, der løbende databehandler og lagrer data på vores server.
Herfra kan brugeren igennem vores webservice få vist data, enten som oversigtstabeller eller som diagrammer. Det er også muligt at downloade data til egne systemer.
Systemet kan blive sammenkædet med telefon, SMS-service og e-mail, der vil notificere os, hvis bestemte tolerancer eller parametre overskrides.
Det vil til enhver tid være muligt at få vist et øjebliksbillede af de aktuelle observationer, ligesom det er muligt at følge bevægelser og data over tid. Se nedenstående dataflow i større format her.
Herunder kan du læse mere om de forskellige moniteringsinstrumenter og -sensorer, vi har mulighed for at installere. Vi sørger selvfølgelig for at udvælge metoden, så du kan koncentrere dig om projektets eventuelle tilpasninger. Har du alligevel lyst til at dykke ned i hvilke instrumenter, der kan indgå i vores setup til monitering, så læs med her: